onsdag den 19. april 2017

Skovtur - nej det er ikke en strikmodel. ;-)

Påskens sidste dage blev brugt på en tur ud i det grønne. Der er heldigvis natur uden for min dør, så mig afsted til skoven, for at fotografere.
Anemoner i tæppetykt lag, dækkede en lysning.

Videre gik det, og de små "rødder" samlede grene og hoppede op og ned på skovstierne.  En del af stierne havde små nye træer ved siden, og en del skovmærker. Herligt, at det begynder at dufte af forår! Og turen gav energi til mere.

 

 


En del grønne billeder senere fandt vi vej igennem skoven, hen til en mountainbikesti. Her var der anlagt en glimrende bro. Nok ment til cykelfolket, men det gik fint som indslag på vandreturen. 

 

 
Der var op og ned i stisystemet. Og mulighederne for at få sig rørt var til stede.

Hjemme igen gav jeg mig i kast med den sidste del af "Bolette" fra bogen Yndlingsstrik. Men som det fremgår af billederne blev jeg ikke ven med det parti Merilin , som jeg har fået til opgaven. Garnet i de her nøgler "drysser" med hørfibre. Dvs. Der stikker fibre af hørfnuller ud af nøglet her. Jeg håber det er specielt for dette parti, for garnet er utroligt lækkert at strikke med. Og så går det stærkt på pind 4, så mon ikke snart modellen er klar til den sidste montering?  


Selve farven er en gammelrosa - nr. 61. Og er gengivet på modellen i bogen. Det var specielt i et af nøglerne, at hørfibrene dryssede, men da det er garn jeg fået tilsendt som betaling for et andet stykke teststrik, kan jeg leve med, at det ene nøgle så noget loddent ud. Det hjælper som regel at skylle hør op i koldt vand, så jeg er ikke bekymret ud over alle grænser. 

Til sidst en lille opstart på "Signe". Det lille garnkup som jeg gjorde forrige tirsdag til en strikkecafe, blev hurtigt for fristende at have stående. Og så har jeg både eksperimenteret med løbemasker og vandrette masker i løbet af de første pinde. - Se bare: 


Garnet, Linea fra Karen Noe er utroligt lækkert. Så nu må vi se hvad der bliver først færdigt. 




torsdag den 13. april 2017

"Heja-heja!" -hvor det går. Nye pinde til påske.

En håndfuld påskestrik er kommet af pindene, og monteret med lynets hast. Blandt andet denne uldne, vamsede sag:


En dejlig model Truls, fra bogen "Kærlighed på pinde" af Lene Holme Samsøe, strikket færdig, vasket og monteret. Jeg har fulgt opskriften og strikket i Alpakka-Ull fra Sandnesgarn. Modtageren blev godt tilfreds. - Og jeg fik et meget tiltrængt påskeæg..

En irriterende omstændighed, og risikoen for at udvikle nikkelallergi, gjorde sit til mit stålholdige påskeæg. Jeg har investeret i et sæt strikkepinde i rustfrit stål fra kinesiske HiyaHiya.

Der gik nemlig en rum tid med lidt afskallet hud imellem fingrene, tørre hænder og pludselig opstået kløe på enkelte fingre. Jeg tog ingen chancer, og satte alle min Addi-click og Addi-turbo pinde i karantæne. Addi skilter nemlig med at alle deres "tips" er nikkelbelagte for en glattere overflade, også Addi turbo pindene. At de så har en grænseværdi rent indholdsmæssigt, som sikkert er tilladt på produktionsplan, gør det ikke bedre for mit vedkommende, så jeg er stoppet med at benytte dem. Jeg ved at enkelte personer i blogland har testet flere strikkepinde positive for nikkel, men jeg vil selv tage et par pinde med i kemi-lokalet engang og teste dem. I mellemtiden kunne jeg så afprøve det nye sæt, HiyaHiya sharp i str. Small, som jeg bestilte fra Woolstack i Cheltenham.


Og lad mig straks understrege at jeg er meget begejstret. Pindene er muligvis hule, og meget lette. Stålet er ikke spejlblankt, sølvskinnende ligesom alle andre nikkelbelagte strikkepinde. Men her får du en mat overflade, lidt som børstet stål, der glider udmærket under maskerne. Pinden varmes fint op, og du har et godt greb om pindene, som hverken er for lange eller korte, selv om det er et small sæt. Spidsen er direkte "mordvåbensagtig" og man lærer hurtigt at holde løst om pindene og lade spidserne gøre arbejdet. De er perfekte til lace-strik, men jeg bruger dem også til tykkere garner, og jeg har ikke oplevet, at de splitter tråden på andre grovere garner.


Wiren er blå og drejer i leddet mellem kabel og stålgevind. Så wiren får ikke knæk. En fordel, hvis man benytter magic-loop teknikken. Overgangen mellem kabel og pind er sublim. Der er intet som hænger i her. Heller ikke silkmohair, eller alpaca 1.


Jeg har forsøgt at sammenligne spidser.  Til venstre Addi-click rocket, til højre HiyaHiya. Begge pinde er str. 3.5 mm. Og begge spidser er spidse, men stålpinden er direkte farlig...


 Og en lille invitation til et gratis sokke-mønster på Ravelry fulgte med i pakken. Jeg kan slet  ikke få armene ned. Pindene er lækre, og jeg strikker stadig meget hurtigt med dem, hvis du spørger min mand. Han kan nemlig høre klik-lydene går stærkere siger han...


Alt i alt får man en del med sættet. Fem wirer, syv forskellige str. Pindespidser, to gummigreb og en nøgle til at stramme efter med. Og pindene laves i de kvarte størrelser, så strikkefastheden bliver knivskarp, hvis man har behov for det. Prisen er afgjort billigere i Storbrittanien, så det er værd at bestille nu, inden de er ude af EU, og der kommer told på varerne. Slutteligt er der etuiet. Et flot og praktisk sammenfoldeligt etui, i silke-brokade. Eneste minus er, at man aldrig kan vide sig sikker, hvilket mønster man får tilsendt, da etuierne varierer, og er håndsyede. Men det fylder ikke alverden i tasken, og der rigeligt med plads til flere pindespidser, og andre dimser, samt ekstra målebånd i lynlåslommen bag på etuiet. Så "HiyaHiya! ", nu går det for alvor stærkt.

Jeg har været udsat for en del fristelser til en strikkecafe, på Cafe Holmen, en dejlig restaurant/cafe ved lystbådehavnen i byen Nykøbing Mors. En lokal butik, Nikoline, medbragte resteposer til 50 kr stykket. Og se hvad jeg fandt!

 - Et strikkekit til en "Signe" fra Karen Noe. Jeg glæder mig til at få afprøvet Linea-hør-garnet på de nye pinde. Mønstret ligger vidst på Karen Noes hjemmeside, hvis nogen skulle være fristet. Det bliver min debut ud i løbemasker. Jeg kan næsten ikke vente med at slå op.



 Ja, der var poser nok til flere damer. Her har du mig, som står og roder betaget rundt i poserne med alle de fine tilbud. Billedet er tyv-stjålet fra Facebook, og hvis fotografen brokker sig: så husk lige at du IKKE spurgte personerne om lov, før du knipsede dit billede Hr.! (Det var der flere strikkere, som påpegede: Må man forvente at man bliver fotograferet i et offentligt rum?) Jeg er personligt ligeglad, blot det ikke krænker nogen. Så jeg fjerner naturligvis billedet på opfordring.


Efterfølgende blev der strikket på ærmerne på min hvirvelstrøm, ved hjemkomsten. Jeg afprøvede lige magic-loop teknikken. Det fungerede også fint med den lange wire.

Det var virkelig en hyggelig aften på  cafeen, og der var samlet flere strikkere til denne sidste strikkecafe inden sommerhalvåret. Næste gang kommer Marianne Isager på besøg og holder foredrag. Det er annonceret til en gang til september. Det glæder jeg mig til, så mon ikke der bliver fuldt hus?

- Hav en rigtig god påske.


søndag den 19. marts 2017

Alt godt fra havet og lidt nyt på pindene

Hele Marts måned har stået i sjalets og strikkeprøvernes tegn. Jeg har testet et par huer, som røg af pindene i en sådan fart, -bestillingsvarer, og så har min strikkeprøve-mani fået ben at gå på i form af nystartede projekter. Selvfølgelig med en kop te i nærheden:



Jeg har påbegyndt et Århussjal fra bogen "Urban."  Jeg strikker det i en tråd alpaca, - Holst garn, Titicaca i farven Jade og skifter herefter imellem forskellige uldtråde i supersoft, spinni og Highland, alt for at få ryddet ud i de små bundter garn, som jeg efterhånden har et pænt lager af i en anseelig størrelse. Det bliver godt og blødt kan jeg mærke, herligt!



Det bliver ved det uldne i de efterfølgende dage. Jeg har kigget dybt i restekurven, så ingen kvaler med indkøb i større mængder supersoft til denne her.
Ydermere har jeg deltaget i et lille lokalt kursus i montering og vævestrik. Spændende strikkeprøver blev vurderet, og forkastet. Og der måtte også startes et nyt projekt op her, da jeg kom jeg igen:


En Vivi-bluse af Helga Isager i vævestrik, selvfølgelig ;-)

Jeg har også fulgt med rundt omkring i blogland, hvor flere har besøgt Fiberfesten i ry sidste weekend. Der var jeg desværre bukket under for sygdom den weekend og kom ikke afsted, som det egentligt var planlagt. Men derfor kunne man jo fint strikke videre af den grund, hjemmefra. .
.


Et par "Hermiones everyday socks" kom på pindene. Jeg har fundet et sæt strømpepinde i kulfiber frem. Og de er virkelig lækre at strikke med. KnitproKarbonz holder fint masken jævnt, og der bliver hurtigt et par strømper på pind 2,5.


- På besøg på den lokale kro, fik vi en skøn tallerken med stjerneskud og glimrende tilbehør. Mmmm, det er ikke så ringe endda. Så kan man vidst ikke udnytte søndagen mere, vel?
 
Fortsat god weekend derude i blogland.

søndag den 26. februar 2017

#Suckerforsunday - Er sproget løbet af sporet?

En ting er sikkert lige nu. Jeg får altid tjekket Instagram! Men derimod glemmer jeg at tømme den fysiske postkasse for enden af vejen.
Hmmm med andre ord er det tid til genovervejelse af de daglige rutiner.

Jo, jeg er godt klar over at jeg ikke får breve, ud over de julekort jeg modtager. Aviser, ud over de tilbud med "få avisen i 4 uger gratis." Som jeg et par gange er hoppet på, for så at afmelde dem igen. Et enkelt frøkatalog, som dumper i postkassen om foråret. Muligvis pakker, men så er jeg der også fluks, og nærmest overfalder buddet, inden pakken når at opholde sig i kassen overhovedet.
Jeg er så at sige online med de fleste kommunikationsmuligheder. Så at sige. For jeg kan godt bruge snakketøjet, og heldigvis for det. For der er da en del hygge og socialt samvær ved at mødes over et bundt garn og en kop kaffe, og få vendt verdenssituationen.


Som nu, hvor jeg sidder midt i en opgave, med garn ud over hele bordet. Snakken falder pludselig på det bomuldsgarn man kan købe hos Søstrene Grene, og vips! er det fundet frem til en afprøvning. Så kan det da godt være at billederne fra kaffebordet ender med et #suckerforsunday på Instagram, hvor vores sprog efterhånden blandes med #'tegnet i rå mængder. Et tegn der, så vidt jeg husker, var forbeholdt de gamle fastnettelefoner helt tilbage til drejeskivens tid, hvis man skulle have fat i oplysningen.


 Men jeg har kommunikeret mig "verbalt og socialt" frem til, at jeg sammen med strikkedamerne ville afprøve noget med netop den type garn. Så rundt om bordet konkluderede vi, at der måtte være et par sociale sammenhænge til grund for al den # (hashtag) tilplastring af sproget. Eller ønske om social sammenhæng. For sjovt nok kaldes det også sociale medier...

Alt imens filosoferer vi videre her ved bordet, imens vi vinker til jer: #Godsøndagderude.  

lørdag den 25. februar 2017

Den der blå time...

Ja så er jeg igang igen med et par små projekter. Den forgangne uge har budt på teststrik og et par bestillinger fra nær og fjern. Derfor har jeg kun eksperimenteret med en lille karklud i halvstangmasker;

Et studie i blå toner.

Farverne skulle gerne give lidt lyd fra sig, så jeg valgte en skarp turkisblå, som kontrast til en kulsort. - Hæklet i Mayflowers 8/2 bomuldsgarn. Til kluden har jeg brugt et halvt nøgle af hver farve, samt nål 3 mm. Der er udelukkende hæklet i et mønster af halvstangmasker, vendt med en luftmaske, og herefter skiftet farve i samme side hver gang. I baggrunden kan en strikkeprøve skimtes: En tråd arwetta Classic fra Filcolana, sat sammen med en tråd silkmohair fra Sandnesgarn. Jeg forsøgte mig med forskellige farver i kombination, og fandt en løsning til sidst. Herefter fik jeg monteret kluden færdig, og derpå sat den til at suge i koldt vand det næste døgns tid.


Et kig på kluden afslører at farverne ikke smitter af på hinanden.


Og et kig i skuffen viser at jeg har et pænt lille lager af karklude i flere eksemplarer.

Jeg har skam også modtaget en buket på rigtig  "Valentinsmaner". Selv om det ikke er noget, som vi fejrer hjemme hos os, så kom manden med en fin buket tulipaner, som holdt sig friske i en uges tid.




Jeg kvitterede med en pladefuld nybagte knækbrød. Uhm! - Opskriften er fra bogen "Livet på Kastanjegaarden" , og jeg har brugt den rigtig mange gange. Drysset med lidt flagsalt, giver det en smagfuld portion knækbrød, og ungerne elsker det. Næst efter nybagt rugbrød er knækbrød en favorit hos den yngste. - Selvfølgelig garneret med tandsmør!


 En lille bestilling på pulsvarmere/halvvanter, eller hvad man nu kalder dem. Strikket op i strømpegarn, som jeg næsten er 100% sikker på er Sisu fra Sandnesgarn, men banderolen er forsvundet, så det kan selvfølgelig være en anden type, fra min lille garn-boks under sofaen.


-Flere strikkeprøver og kaffekopper senere; Den blå farve går igen. Men denne gang, i en blågrøn version, er det Holst garn, supersoft, i kombination med Titicaca, en tynd alpaca. Lækker kvalitet, som jeg absolut skal have mere af senere. En dejlig, frisk samling af forårsfarver. Og nu videre til kaffen og det nye hjemmebag...

- Hav en god weekend derude. 


tirsdag den 14. februar 2017

En Herretung sag.

"Næh! - Er den til mig??" Lød det overraskende nok fra sofaens indre, hjemme hos os i søndags. Og så forsvandt der en Mads Nørgaard-inspireret herresweater ud af mine hænder og pinde, inden jeg havde monteret alle trådene på vrangsiden! Manden sprang ud af sofaens gab, og favnede sweateren, fra en lettere desorienteret strikker, (mig) og forsvandt fløjtende udenfor, iført den uldne, og med en tråd hængende fra venstre ærme... Den går ikke!

Da jeg kom ud i værkstedet, stadig bevæbnet med monteringsnål og saks, fik jeg at vide "at det er ligemeget, for Bonderøven går også med tråde hængende fra ærmet." Og så blev der skruet videre derude. Ja, ja. Jeg bortfører trøjen, senere, når han er ude at cykle. Der har han nemlig ikke sweater på   ;-)

Jeg er, i dag, landet oven i min beholdning af Blackhill uld og følgetråde. Og der er et par cones af brune farver, og et par grå. En lagerbeholdning på godt og vel fire halve cones, tre små nøgler medløbertråde, to nøgler Pacalina, og noget brunt alpaca. Sikke en stak. Jeg har et ønske om at få denne poncho/ stor trøje fra bogen "Yndlingsstrik" strikket til mig selv:

Benedicte og et par forsøg på en strikkeprøve.

  Benedicte, hedder modellen. Og den strikkes på pind 4 mm, oppefra og ned. En dejlig sweater, ser det ud til. Men jeg må nok hellere forlænge overkroppen lidt, så den ikke glider op, hvis jeg løfter armene opad. I baggrunden ses herresweateren, med tråde dinglende alle steder fra. Hi hi. Bonderøven sætter åbenbart trend, bortset fra, at jeg er rimelig sikker på, at hans trøjer er slidt i stykker, og ikke bare lider under mangel på montering.



Jeg har forsøgt flere kombinationer, 1 tråd Blackhill Højlandsuld (brun) med 1 tråd Pacalina.


Herefter gik der lidt sport i at få de brændte brune farver frem: Lysegrå; fandt en anden tråd supersoft i lys grå med en tråd Blackhill medløber. Til sidst supersoft + Medløber + Pacalina farve 34. Tænke, tænke og så går det op for mig: Vil jeg nu sidde med hele tre tråde, eller skal jeg tage grå supersoft + Alpaca i stedet og nøjes med to? 

Og det frister mig faktisk at strikke med alle tre tråde på een gang. Så får jeg brugt det Blackhill garn jeg har liggende, og så er der lige pludselig lidt mere plads til at kunne sidde og spinde i det hjørne min rok faktisk er placeret i. Fantastisk!

Ud over sweaterspekulationer, har vi det mest fantastiske frostvejr. Jeg tog et par billeder af rimfrosten her til morgen, inden tekanden og et par meter garn optog formiddagen.






Vi gik fri for sne her på øen, og det letter selvfølgelig på transporten på vejene rundt omkring, end hvis vi havde fået 5-15 cm sne. Men der er nu altså noget særligt over rimfrost. 
- Hav en god uge derude. 

 

søndag den 5. februar 2017

My own "handspun" og et kig på "Kærlighed på pinde"

Jeg har fået vasket et parti hjemmespundet uld. Det er undertegnede som er spinderen og ikke spindleren som stavekontrollen på min humorforladte IPad påstår. Så bær lige over med skriverierne.

(Jeg forfatter det meste på iPad og den der stavekontrol ændrer virkelig ordene til den sjove side. F.eks. Isager kan gå hen og blive autokorrigeret til "isvaffel", hvis jeg ikke selv ændrer, eller slår kontrollen fra. )

Min rok og jeg er kommet godt ud af både at spinde og tvinde en portion uld. Og i går fik jeg så vasket et par fed. Det så nogenlunde gulbrunt ud ved første vask:

Bvadr! - var der nogen der sagde gammel vædder?

Efter et par skylninger...

Hmmmm... behøver jeg nævne at det føles blødt, men lugter ramt i det lille køkken? - Det hjalp da jeg tilsatte uldsæbe. Og garnet blev lysere.

Skylle, skylle, og den gule belægning i vasken, bortforkla,,rede jeg med "at det var UTROLIGT så mange kopper kaffe vi skyller ud i ugens løb". - Hvorefter jeg skurede vasken med et sigende blik...


Så, var den ved at være der. Dejligt uld, vasket og klar til tørring. - Udenfor, det gav sig selv, da en af de forbipasserende knægte i huset spurgte til lugten.


Og så kom vi til det færdige produkt: To-trådet fåreuld. Racen er ukendt, men det giver en blød uld, efter jeg har kartet ulden sammen. Der er nemlig forskel på kvaliteten af fårets uld, og da jeg fik et "helt får", kunne jeg selv sortere i ulden, og karte ulden fra siderne og under halsen sammen til fint karteflor.

Ja nu er det fint, for kartefloret er ikke det pæneste karteflor eller kartet rå-uld. Det er en gang fedtet gulbrun omgang uld, som fra start er fyldt med alskens strå, agner eller kerner. Og fårelort. Så vaskes skal det. Nogle spinder af vasket uld. Andre gør som jeg, og sorterer ulden, for dernæst at udnytte den lanolin, som sidder i pelsen på fåret. Det er nemt at spinde af, men man får en omgang snavsede hænder. Og sådan er det nu engang. Jeg har intet imod at spinde uvasket uld, men man kan sagtens vaske ulden først.

Mit næste projekt denne weekend var at få færdiggjort ugens drengesweater. Det lyder lidt overvurderet, at man kan strikke en sweater på en uge, med børn, dyr, og fuldtidsarbejde. Men det kan lade sig gøre. 


For jeg har nemlig været så heldig at få denne smukke bog i hænderne. "Kærlighed på pinde" af Lene Holme Samsøe. Bogens modeller er smukke, nemme at strikke, og så er der en del projekter, som kan klares ved at strikke dem ovenfra og ned. Eller "Top-Down" som er et af mine søgeord, når jeg surfer på Ravelry.




Den sweater jeg har på pindene er nær ved og næsten færdig. Modellen hedder Truls, og findes i bogen. Men da jeg mangler et enkelt nøgle Alpakkaull, må i nøjes med bogens billeder, og de billeder jeg har taget af opstarten. I morgen må jeg afsted til den lokale garnbiks efter nye forsyninger. 
Hav en god start på næste uge.