søndag den 19. marts 2017

Alt godt fra havet og lidt nyt på pindene

Hele Marts måned har stået i sjalets og strikkeprøvernes tegn. Jeg har testet et par huer, som røg af pindene i en sådan fart, -bestillingsvarer, og så har min strikkeprøve-mani fået ben at gå på i form af nystartede projekter. Selvfølgelig med en kop te i nærheden:



Jeg har påbegyndt et Århussjal fra bogen "Urban."  Jeg strikker det i en tråd alpaca, - Holst garn, Titicaca i farven Jade og skifter herefter imellem forskellige uldtråde i supersoft, spinni og Highland, alt for at få ryddet ud i de små bundter garn, som jeg efterhånden har et pænt lager af i en anseelig størrelse. Det bliver godt og blødt kan jeg mærke, herligt!



Det bliver ved det uldne i de efterfølgende dage. Jeg har kigget dybt i restekurven, så ingen kvaler med indkøb i større mængder supersoft til denne her.
Ydermere har jeg deltaget i et lille lokalt kursus i montering og vævestrik. Spændende strikkeprøver blev vurderet, og forkastet. Og der måtte også startes et nyt projekt op her, da jeg kom jeg igen:


En Vivi-bluse af Helga Isager i vævestrik, selvfølgelig ;-)

Jeg har også fulgt med rundt omkring i blogland, hvor flere har besøgt Fiberfesten i ry sidste weekend. Der var jeg desværre bukket under for sygdom den weekend og kom ikke afsted, som det egentligt var planlagt. Men derfor kunne man jo fint strikke videre af den grund, hjemmefra. .
.


Et par "Hermiones everyday socks" kom på pindene. Jeg har fundet et sæt strømpepinde i kulfiber frem. Og de er virkelig lækre at strikke med. KnitproKarbonz holder fint masken jævnt, og der bliver hurtigt et par strømper på pind 2,5.


- På besøg på den lokale kro, fik vi en skøn tallerken med stjerneskud og glimrende tilbehør. Mmmm, det er ikke så ringe endda. Så kan man vidst ikke udnytte søndagen mere, vel?
 
Fortsat god weekend derude i blogland.

søndag den 26. februar 2017

#Suckerforsunday - Er sproget løbet af sporet?

En ting er sikkert lige nu. Jeg får altid tjekket Instagram! Men derimod glemmer jeg at tømme den fysiske postkasse for enden af vejen.
Hmmm med andre ord er det tid til genovervejelse af de daglige rutiner.

Jo, jeg er godt klar over at jeg ikke får breve, ud over de julekort jeg modtager. Aviser, ud over de tilbud med "få avisen i 4 uger gratis." Som jeg et par gange er hoppet på, for så at afmelde dem igen. Et enkelt frøkatalog, som dumper i postkassen om foråret. Muligvis pakker, men så er jeg der også fluks, og nærmest overfalder buddet, inden pakken når at opholde sig i kassen overhovedet.
Jeg er så at sige online med de fleste kommunikationsmuligheder. Så at sige. For jeg kan godt bruge snakketøjet, og heldigvis for det. For der er da en del hygge og socialt samvær ved at mødes over et bundt garn og en kop kaffe, og få vendt verdenssituationen.


Som nu, hvor jeg sidder midt i en opgave, med garn ud over hele bordet. Snakken falder pludselig på det bomuldsgarn man kan købe hos Søstrene Grene, og vips! er det fundet frem til en afprøvning. Så kan det da godt være at billederne fra kaffebordet ender med et #suckerforsunday på Instagram, hvor vores sprog efterhånden blandes med #'tegnet i rå mængder. Et tegn der, så vidt jeg husker, var forbeholdt de gamle fastnettelefoner helt tilbage til drejeskivens tid, hvis man skulle have fat i oplysningen.


 Men jeg har kommunikeret mig "verbalt og socialt" frem til, at jeg sammen med strikkedamerne ville afprøve noget med netop den type garn. Så rundt om bordet konkluderede vi, at der måtte være et par sociale sammenhænge til grund for al den # (hashtag) tilplastring af sproget. Eller ønske om social sammenhæng. For sjovt nok kaldes det også sociale medier...

Alt imens filosoferer vi videre her ved bordet, imens vi vinker til jer: #Godsøndagderude.  

lørdag den 25. februar 2017

Den der blå time...

Ja så er jeg igang igen med et par små projekter. Den forgangne uge har budt på teststrik og et par bestillinger fra nær og fjern. Derfor har jeg kun eksperimenteret med en lille karklud i halvstangmasker;

Et studie i blå toner.

Farverne skulle gerne give lidt lyd fra sig, så jeg valgte en skarp turkisblå, som kontrast til en kulsort. - Hæklet i Mayflowers 8/2 bomuldsgarn. Til kluden har jeg brugt et halvt nøgle af hver farve, samt nål 3 mm. Der er udelukkende hæklet i et mønster af halvstangmasker, vendt med en luftmaske, og herefter skiftet farve i samme side hver gang. I baggrunden kan en strikkeprøve skimtes: En tråd arwetta Classic fra Filcolana, sat sammen med en tråd silkmohair fra Sandnesgarn. Jeg forsøgte mig med forskellige farver i kombination, og fandt en løsning til sidst. Herefter fik jeg monteret kluden færdig, og derpå sat den til at suge i koldt vand det næste døgns tid.


Et kig på kluden afslører at farverne ikke smitter af på hinanden.


Og et kig i skuffen viser at jeg har et pænt lille lager af karklude i flere eksemplarer.

Jeg har skam også modtaget en buket på rigtig  "Valentinsmaner". Selv om det ikke er noget, som vi fejrer hjemme hos os, så kom manden med en fin buket tulipaner, som holdt sig friske i en uges tid.




Jeg kvitterede med en pladefuld nybagte knækbrød. Uhm! - Opskriften er fra bogen "Livet på Kastanjegaarden" , og jeg har brugt den rigtig mange gange. Drysset med lidt flagsalt, giver det en smagfuld portion knækbrød, og ungerne elsker det. Næst efter nybagt rugbrød er knækbrød en favorit hos den yngste. - Selvfølgelig garneret med tandsmør!


 En lille bestilling på pulsvarmere/halvvanter, eller hvad man nu kalder dem. Strikket op i strømpegarn, som jeg næsten er 100% sikker på er Sisu fra Sandnesgarn, men banderolen er forsvundet, så det kan selvfølgelig være en anden type, fra min lille garn-boks under sofaen.


-Flere strikkeprøver og kaffekopper senere; Den blå farve går igen. Men denne gang, i en blågrøn version, er det Holst garn, supersoft, i kombination med Titicaca, en tynd alpaca. Lækker kvalitet, som jeg absolut skal have mere af senere. En dejlig, frisk samling af forårsfarver. Og nu videre til kaffen og det nye hjemmebag...

- Hav en god weekend derude. 


tirsdag den 14. februar 2017

En Herretung sag.

"Næh! - Er den til mig??" Lød det overraskende nok fra sofaens indre, hjemme hos os i søndags. Og så forsvandt der en Mads Nørgaard-inspireret herresweater ud af mine hænder og pinde, inden jeg havde monteret alle trådene på vrangsiden! Manden sprang ud af sofaens gab, og favnede sweateren, fra en lettere desorienteret strikker, (mig) og forsvandt fløjtende udenfor, iført den uldne, og med en tråd hængende fra venstre ærme... Den går ikke!

Da jeg kom ud i værkstedet, stadig bevæbnet med monteringsnål og saks, fik jeg at vide "at det er ligemeget, for Bonderøven går også med tråde hængende fra ærmet." Og så blev der skruet videre derude. Ja, ja. Jeg bortfører trøjen, senere, når han er ude at cykle. Der har han nemlig ikke sweater på   ;-)

Jeg er, i dag, landet oven i min beholdning af Blackhill uld og følgetråde. Og der er et par cones af brune farver, og et par grå. En lagerbeholdning på godt og vel fire halve cones, tre små nøgler medløbertråde, to nøgler Pacalina, og noget brunt alpaca. Sikke en stak. Jeg har et ønske om at få denne poncho/ stor trøje fra bogen "Yndlingsstrik" strikket til mig selv:

Benedicte og et par forsøg på en strikkeprøve.

  Benedicte, hedder modellen. Og den strikkes på pind 4 mm, oppefra og ned. En dejlig sweater, ser det ud til. Men jeg må nok hellere forlænge overkroppen lidt, så den ikke glider op, hvis jeg løfter armene opad. I baggrunden ses herresweateren, med tråde dinglende alle steder fra. Hi hi. Bonderøven sætter åbenbart trend, bortset fra, at jeg er rimelig sikker på, at hans trøjer er slidt i stykker, og ikke bare lider under mangel på montering.



Jeg har forsøgt flere kombinationer, 1 tråd Blackhill Højlandsuld (brun) med 1 tråd Pacalina.


Herefter gik der lidt sport i at få de brændte brune farver frem: Lysegrå; fandt en anden tråd supersoft i lys grå med en tråd Blackhill medløber. Til sidst supersoft + Medløber + Pacalina farve 34. Tænke, tænke og så går det op for mig: Vil jeg nu sidde med hele tre tråde, eller skal jeg tage grå supersoft + Alpaca i stedet og nøjes med to? 

Og det frister mig faktisk at strikke med alle tre tråde på een gang. Så får jeg brugt det Blackhill garn jeg har liggende, og så er der lige pludselig lidt mere plads til at kunne sidde og spinde i det hjørne min rok faktisk er placeret i. Fantastisk!

Ud over sweaterspekulationer, har vi det mest fantastiske frostvejr. Jeg tog et par billeder af rimfrosten her til morgen, inden tekanden og et par meter garn optog formiddagen.






Vi gik fri for sne her på øen, og det letter selvfølgelig på transporten på vejene rundt omkring, end hvis vi havde fået 5-15 cm sne. Men der er nu altså noget særligt over rimfrost. 
- Hav en god uge derude. 

 

søndag den 5. februar 2017

My own "handspun" og et kig på "Kærlighed på pinde"

Jeg har fået vasket et parti hjemmespundet uld. Det er undertegnede som er spinderen og ikke spindleren som stavekontrollen på min humorforladte IPad påstår. Så bær lige over med skriverierne.

(Jeg forfatter det meste på iPad og den der stavekontrol ændrer virkelig ordene til den sjove side. F.eks. Isager kan gå hen og blive autokorrigeret til "isvaffel", hvis jeg ikke selv ændrer, eller slår kontrollen fra. )

Min rok og jeg er kommet godt ud af både at spinde og tvinde en portion uld. Og i går fik jeg så vasket et par fed. Det så nogenlunde gulbrunt ud ved første vask:

Bvadr! - var der nogen der sagde gammel vædder?

Efter et par skylninger...

Hmmmm... behøver jeg nævne at det føles blødt, men lugter ramt i det lille køkken? - Det hjalp da jeg tilsatte uldsæbe. Og garnet blev lysere.

Skylle, skylle, og den gule belægning i vasken, bortforkla,,rede jeg med "at det var UTROLIGT så mange kopper kaffe vi skyller ud i ugens løb". - Hvorefter jeg skurede vasken med et sigende blik...


Så, var den ved at være der. Dejligt uld, vasket og klar til tørring. - Udenfor, det gav sig selv, da en af de forbipasserende knægte i huset spurgte til lugten.


Og så kom vi til det færdige produkt: To-trådet fåreuld. Racen er ukendt, men det giver en blød uld, efter jeg har kartet ulden sammen. Der er nemlig forskel på kvaliteten af fårets uld, og da jeg fik et "helt får", kunne jeg selv sortere i ulden, og karte ulden fra siderne og under halsen sammen til fint karteflor.

Ja nu er det fint, for kartefloret er ikke det pæneste karteflor eller kartet rå-uld. Det er en gang fedtet gulbrun omgang uld, som fra start er fyldt med alskens strå, agner eller kerner. Og fårelort. Så vaskes skal det. Nogle spinder af vasket uld. Andre gør som jeg, og sorterer ulden, for dernæst at udnytte den lanolin, som sidder i pelsen på fåret. Det er nemt at spinde af, men man får en omgang snavsede hænder. Og sådan er det nu engang. Jeg har intet imod at spinde uvasket uld, men man kan sagtens vaske ulden først.

Mit næste projekt denne weekend var at få færdiggjort ugens drengesweater. Det lyder lidt overvurderet, at man kan strikke en sweater på en uge, med børn, dyr, og fuldtidsarbejde. Men det kan lade sig gøre. 


For jeg har nemlig været så heldig at få denne smukke bog i hænderne. "Kærlighed på pinde" af Lene Holme Samsøe. Bogens modeller er smukke, nemme at strikke, og så er der en del projekter, som kan klares ved at strikke dem ovenfra og ned. Eller "Top-Down" som er et af mine søgeord, når jeg surfer på Ravelry.




Den sweater jeg har på pindene er nær ved og næsten færdig. Modellen hedder Truls, og findes i bogen. Men da jeg mangler et enkelt nøgle Alpakkaull, må i nøjes med bogens billeder, og de billeder jeg har taget af opstarten. I morgen må jeg afsted til den lokale garnbiks efter nye forsyninger. 
Hav en god start på næste uge. 


 

søndag den 29. januar 2017

Varm pasta og uldne herligheder

Mmmm det er søndagsfrokost. Det betyder Pasta a la Carbonara her hos mig. En rigtig italiensk klassiker med fløde, bacon, og parmesanost i rå mængder. Og så en frisklavet pasta. Dejligt!


I koppen er der kaffe med lun mælkeskum. Der er dømt søndagsfrokost her ved bordet.

Jeg er godt igang med et sæt hæklede hynder til mine stole. De bliver hæklet i et ribmønster, med halvstangmasker i bagerste maskeled. Det er min egen opskrift, så den kan desværre ikke findes på nettet, med mindre du prøver at finde en karkludeopskrift i rib. Her er et billede af en hynde undervejs: 


Strukturen giver en tyk hynde, på trods af garnet "Mor AAse" fra sandnes, som jeg fik fat i, i den lokale Rema 1000. Der hækles på pind 5mm. Garnet er et raggegarn, til sokker på 80% uld og 20% nylon, så det skal nok ende med et slidstærkt resultat.  
Mine strikkepinde endte med at komme retur, sammen med kuffert og det hele. Så jeg fik som tidligere nævnt sat igang i børnetrøjerne igen. Så: tilbage til tekanden. For efter frokosten vil jeg drikke te og prøvesmage en nybagt bolle med chiafrø. 
Hav en god søndag derude. 

  


onsdag den 25. januar 2017

Malenehuen og garnet som blev væk inden det nåede hjem igen.

En dejlig VARM ferie i USA er til ende. Vi er tilbage igen efter at have suget de fleste lysstråler til os, nede omkring ækvator, eller i hvert fald i Florida, vel at mærke.

Der var dejligt behageligt og al forkølelse og hoste er forsvundet, byttet ud med en lidt mere fregnet kulør. Eller som min kollega udtrykte det da jeg kom tilbage: "Er du lidt rødhåret, alligevel?" Jooo... Jeg får altid fregner i solen, he he.

Lidt Pool-knitting.


Jeg benyttede solen til at få strikket på en rimfrostsweater til en af drengene fra G-uld.dk. Det gik også vældig godt, men da vi skulle retur forsvandt der tre kufferter i lufthavnen, og sweateren og mine strikkepinde blev således væk inden de nåede til Danmark igen. Surt. Der gik flere dage inden det dukkede op igen, så jeg fik helt abstinenser, og gav mig til at hækle endnu en klud.



I den sidste rest af juleferien blev jeg inspireret og herefter gik jeg med til en "Garderobemakealong" ovre hos Frk. Garn som har bloggen Her. - Det er sådan set en mindre dille fra Instagram så her kan der søges #garderobemal.

Til det første færdige stykke til min garderobe, fik jeg så fabrikeret en Malene. En hue fra Helga Isagers bog; "Room 606." Jeg havde netop et par nøgler Isager garn liggende i rest, og de kunne konverteres til denne hue, og vips! Så blev der strikket næsten tre nøgler luksusgarn op, fra Isager-kassen. - Så ligger de heller ikke og frister en til at supplere op med nye nøgler i samme kvalitet.



- Nu ved jeg ikke hvordan I har det, men nogen gange får jeg et par nøgler i overskud fra en trøje, specielt, hvis det er en  Isager-model som jeg strikker på bestilling. Herefter er der pludselig et nyt projekt i tankerne, og her kommer så problemet hos mig. For nu kan den nye ønsketrøje pludselig blive MEGET lækrere, hvis jeg bare liiige havde fem nøgler mohair mere, eller syv nøgler af den der Highland som er åh, så lækker. Og så er der et budget der skrider i den sidste ende. Og et rest-lager der vokser og ligger og glor i en kasse under sofaen. Niksen-biksen. Så nu rytter jeg ud.

Efter nytår blev nogle igangværende ting, som jeg har nævnt før, trevlet op, og garnet blev lagt på lager igen. Så der bliver færdiggjort lidt, men godt for tiden. Nogle gange er det godt med lidt oprydning. Jeg fik bedre plads til min rok imellem sofa og kurve.


- Et af de lokale "Hobby-centre" i Florida, var denne stof og stil - lignende butik. Men deres udvalg i garn begrænsede sig til enkle bomuldsnøgler, clover-hæklenåle og masser af plastick-akrylgarn. Uff! Hækleudstyret var det eneste plus, men jeg købte overraskende nok ikke noget, da jeg sværmer mere for de nåle med gummigreb, jeg havde hjemme. Og hjemme lå der en pakke fra Rasmilla og ventede. Jeg havde inden ferien set, at der var udsalg på hjemmesiden, og tog det som en glimrende mulighed for at afprøve Rasmillas garn. Så lige om lidt tyvstarter jeg måske på en sommertop i yndlingsgarnet fra Rasmilla.


Årh jo, I skal ikke snydes for et skørt hattebillede. (Jeg gik under øgenavnet "Hat-woman") He he,   undertegnede købte sig en safarihat, for vi skulle ud i Everglades og se alligatorer. Og med den varme sol der var, måtte fregnerne ind i skyggen.


Endelig var det tid til sukkerchok i lufthavnen på vej hjem. For vores fly blev forsinket, og det resulterede i en ekstra feriedag plus lidt ventetid i lufthavnen. Hos en fastfood-kæde ved navn "IHOP". Guf. De var gode de pandekager, men sikkert fyldt med E-numre og al for meget sukker.


Nu vil jeg se om ikke jeg kan konvertere lidt Jet-lag til almindelig tid igen. Der er en tidsforskel på seks timer at indhente, og kroppen har ikke vænnet sig helt endnu. Så jeg ligner lidt en zombie, når arbejdsdagen er halvvejs gennemført. Så der vil gå et par dage, inden jeg får sovet ordentligt igen. Heldigvis hjælper grøn te lidt. Fortsat god uge til jer derude i blogland. Og nu må jeg rundt og se hvad I har skriblet siden sidst.